Ravsliberen

Nordens guld

Ravsliberen laver smykker, amuletter, terninger og spillebrikker. Han kan desuden bytte det rå rav til andre varer. Nordens guld har sikkert været eftertragtet.

På den del af vikingemarkedspladsen ved Ribe, som er blevet udgravet, har arkæologerne fundet flere kilo rav. Det meste er helt uforarbejdet rav eller halvfærdige perler, men mængden tyder på, at rav har været en væsentlig handelsvare. En del forkullet rav kunne også tyde på, at man har brugt rav ved fremstilling af fernis eller måske som røgelse.