Pottemageren

Den professionelle pottemager

Pottemageren er ikke altid på markedspladsen, men du kan altid se eksempler på hængegryder, krukker og krus, fløjter, lamper, tenvægte m.m.

Noget helt specielt for Ribe er, at der på markedspladsen fandtes en professionel pottemager allerede i starten af 700-tallet. I det øvrige Norden optræder masseproduceret, drejet lertøj ellers ikke før omkring år 1200. Ingen ved, hvorfor pottemagererhvervet ikke rigtig slog an før, men måske fordi lertøj er forholdsvist simpelt selv at fremstille. Det kan tænkes, at man så hellere ville købe mere nødvendige eller mere luksusbetonede varer.

Råd til håndtering af uglaseret lertøj

Her kommer et par tips til dig, der er så heldig at have købt lertøj på markedspladsen i Ripa. Pottemageren har nemlig gode råd til, hvordan uglaseret lertøj anvendes, rengøres og opbevares allerbedst.