Ripas første kristne (min. 2 timer)
Klassetrin: Konfirmander / 7.-10. klasse.
3-6 hold á 20 elever.
Kristendommen kom til Danmark i vikingetiden. De hedenske nordboer skulle forholde sig til den nye tro fra syd og tage stilling til, om de ville konvertere eller beholde deres gamle tro.
Dette forløb tager udgangspunkt i denne brydningstid og perspektiverer det til elevernes eget valg i forhold til at blive konfirmeret. Undervejs i forløbet bliver der skabt grobund for en refleksion hos eleverne via vikingernes valg. De kommer også til at indgå i en ceremoni i en rekonstruktion af Ansgar kirke fra år 860, som den kunne have set ud i vikingetiden.
Praktiske oplysninger
- Klassetrin: Konfirmander / 7.-10. klasse.
- Antal deltagere: Mindst 3 hold á 20 elever
- Varighed: Afhænger af antal hold, dog min. 2 timer
- Fag: Kristendom
- Periode, folkeskoler i Esbjerg Kommune: I marts og april, alle hverdage. I maj-oktober, mandage og fredage
- Periode, alle andre skoler: I marts-oktober, alle hverdage
- Booking: Benyt venligst bookingformularen nederst på denne side
Priser (2025)
Folkeskoler i Esbjerg Kommune:
- Gratis
Alle andre skoler:
- Entré pr. barn 3-13 år DKK 60
- Entré pr. voksen fra 14 år DKK 125
- Undervisningsforløb kr. 1950 pr. hold
- Ved køb af dette forløb får de to første voksne fra institutionen gratis entré!
Forløbets mål
Målet med dette undervisningsmateriale er at give eleverne:
- Anledning til at reflektere over deres eget valg i forhold til at blive konfirmeret.
- Anledning til at forholde sig til kulturgeografiske processer, der danner grundlag for menneskers levevilkår.
- Læring om at tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
- En styrket evne til indlevelse og identifikation.
Forberedelse til besøget
- Tal med eleverne om tidlig kristendom i Danmark.
- Tal med eleverne om årsager til at konvertere.
- Tal med eleverne om årsager til at blive konfirmeret.
- Medbring praktisk tøj og fodtøj alt efter vejret. Forløbet foregår udendørs eller i uopvarmede vikingehuse.
- Der er i forløbet ikke afsat tid til at spise eventuelt medbragte madpakker.
Booking
Benyt venligst bookingformularen nedenfor.
Hvis I har spørgsmål til forløbet, er I velkomne til at kontakte os på tel. 75 411 611 eller skrive til booking@ribevikingecenter.dk