At lave marmelade er en måde at konservere frugt og bær på, men syltetøj og marmelade er faktisk et relativt moderne påhit, der kom med udbredelsen af støbejernskomfuret. Vikingerne kunne bruge den kostbare honning, når de skulle konservere frugt og bær til vinteren, og her er et eksempel på hybenhonning, der er rigtig god til f.eks. pandekager, på et stykke brød eller i the.
Fremgangsmåde
Smelt honningen i en gryde over svag varme. Når den er varm tilsættes:TØRREDE HYBEN: Honning og hyben simrer i 15-20 min.
FRISKE HYBEN: Hakkes først. Honning og hyben simrer i 10 min.
Lad hybenhonningen afkøle lidt, før den kommes i en skål eller et glas
Ingredienser
4 Personer- 400 g honning
- Friske ELLER tørrede udkernede hyben
Her langs Vadehavskysten vokser masser af hyben. Busken trives i et køligt klima som i Danmark, og det øger bærrenes indhold af C-vitamin. Hyben hører til i kategorien Superfood, fordi det er propfuldt af vitaminer, fibre og næringsstoffer. Koncentrationen af C-vitamin i et hybenbær er faktisk langt højere end i en citrusfrugt.
"Hunderosen" (Rosa canina) er naturligt forekommende i Danmark og blev også anvendt af vikingerne. Den mest udbredte hyben-art ved Vadehavskysten er "Rynket rose", som blev indført i 1800-tallet fra Asien.