Disse fladbrød kan bruges både som tilbehør til morgenmad, aftensmad eller som lækre frokostsnacks, og de kan laves ved bålet, havegrillen eller på komfuret. Det er nemt at tilpasse opskriften efter personlig smag med forskellige meltyper, væde, krydderier og fyld. I Langhuset er vi bl.a. glade for fladbrød med grahamsmel og øl.
Fremgangsmåde
Mel og salt blandes i en skål. Tilsæt yoghurt/ymer/øl/valle og vand efter behov. Ælt godt indtil dejen er smidig og slipper skålens sider. Lad dejen hvile 30 min.Man kan bage fladbrød af dejen, som den er, eller man kan smagsgive dejen først:
HONNING OG TIMIAN
1 spsk honning
2 spsk timian, finthakket
SAR OG RAMSLØG
3 spsk ramsløg, fintakket
1 spsk sar, finthakket
HASSELNØD OG TRANEBÆR
1 håndfuld tørrede tranebær, hakkede
1 håndfuld hasselnødder, hakkede
Evt. lidt honning
Form små fladbrød på ca. 1 cm tykkelse. Bages på beggesider ved middelvarme (over gløder) på en pande til de er gyldne. Det færdige brød skal lyde hult, når man banker på det.
Ingredienser
4 Personer- 2 dl rugmel
- 2 dl bygmel
- 2 dl hvedemel eller grahamsmel
- 2 dl yoghurt, ymer, øl eller valle
- 2 tsk salt
- Vand efter behov