Hyldeblomstpandekager

Her får du opskriften på en lækker dessert (ca. 8 stk.) med hyldeblomst, som store og små vil elske. Pluk gerne hyldeblomstskærmene om morgenen, hvor duggen holder på blomsternes aroma. De skal ikke skylles, men bare rystes fri for eventuel skidt.

Fremgangsmåde

Bland de to meltyper og salt i en skål. Tilsæt mælk under omrøring, dernæst æggene og pisk godt. Dejen skal have konsistens som tynd havregrød.

Ryst hyldeblomstskærmene fri for eventuel skidt. Smelt en god klat smør på en pande. Dyp hyldeblomstskærmene grundigt i dejen og bag dem på panden. Når de er gyldne, skal de vendes og bages på den anden side.

Servér hyldeblomstpandekagerne med honning og f.eks. friske bær

Ingredienser

4 Personer
  • 5 dl mælk
  • 2 æg
  • 3 dl hvedemel
  • 3 dl grahamsmel
  • 0,5 tsk salt
  • 8 hyldeblomstskærme
  • Smør
  • Honning