Her er en nordisk udgave af den klassiske Risalamande, dvs. byg i stedet for ris, og hasselnød i stedet for mandel. Det smager, så fuglene synger hele året.
Fremgangsmåde
Mælk og byg bringes i kog under omrøring. Lad grøden koge 30-40 min. til den er cremet. Rør jævnligt rundt. Når grøden er næsten færdig, smages til med salt og evt. sukker. Stil byggrøden til afkøling.Rist hasselnødderne indtil skallerne begynder at krakelere. Gnub dem i et klæde, så skallerne falder af. Hak de afskallede hasselnødder.
Kom bærrene i en gryde og tilsæt ganske lidt vand. Lad det simre ca. 5 min. indtil bærrene er møre og brister. Tilsæt honning (eller sukker) for sødme. Smag til og lad frugtkompotten afkøle.
Pisk fløden til skum. Rør i den kolde byggrød for at løsne den lidt. Vend forsigtigt flødeskummet i. Tilsæt de hakkede nødder.
Server bygalamande med frugtkompotten til
Ingredienser
4 Personer- 150 g perlebyg
- 5 dl mælk
- 0,5 tsk salt
- Evt. 1-2 spsk sukker
- 2 store håndfulde hasselnødder
- 300 g blandede røde bær
- 1-2 spsk vand
- Honning
- 3 dl piskefløde