Offerpladsen ved mosen

Gennem hele jernalderen var mosen et helligt sted,
men der fandtes også menneskeskabte kultsteder.
Her ofrede - blótede - man til guderne.
Ofringerne kunne være alt fra mad, smykker, dyr til mennesker.

"Jeg har arvet mine evner af min mor. Folk søger råd hos mig, og med urter, runer og sejd kan jeg som vølve lindre, rejse i ånden og indgyde styrke. Offermosen er vores hellige sted. Et bindeled mellem denne og gudernes verden. Her holder vi ceremonier, og i det daglige kan enhver skænke guderne en gave."

Et helligt sted

På Ribe VikingeCenter er man meget velkommen til at besøge offerpladsen og offermosen. Det er et helt særligt sted, hvor man bør tage sig tiden til at stå stille et øjeblik, bruge sanserne og fornemme stemningen.

Det er her vølven bor. Hun er en klog kone, som ved om guder, urter og helbredelse. Ved hjælp af sang kan hun gå i trance (sejd) og give svar på spørgsmål om fremtiden. Med sine runer kan hun også give råd. Vølven er ofte på farten, måske for at helbrede en syg, måske for at samle urter.

Der er mange gudestatuer ved mosen, og nogle af dem er nok lette at gætte, hvis man kender lidt til nordisk mytologi. På offerpladsen er der også en død hest, som kan virke frastødende. Men hesten er et offer til guderne. Hesten er det næststørste offer, der kan gives, og når hesten er dræbt, spises kødet ved en stor fest. Blodet hældes ud på offerstenen, og skindet hænges op, så alle kan se, at her er der givet et stort offer til guderne.

I Ribe er der fundet en grav fra vikingetiden, som indeholdt knogler fra en hest. Den er tolket som en ofring.

Ritualer og gaveudveksling

Mosen var et helligt sted, men der fandtes også menneskeskabte kultsteder (hørg og hov). Her ofrede man (blótede) man også til guderne, og det kunne være mad, smykker, dyr, ja mennesker.

Blót var et ritual, en slags gaveudveksling, hvor vikingerne ofrede til guderne. Det kunne f.eks. være for at sikre gudernes velvilje i forbindelse med vejr, frugtbarhed eller krigslykke.

Lokalt på de små gårde har man sikkert afholdt forskellige ritualer, mens de store religiøse fester har været afholdt på storgårdene styret af Goden. At være Gode er en funktion knyttet til stormændene, der leder kulten. Goder og Vølver er omtalt på runesten og i nordiske Eddaer og sagaer. Arkæologerne har efterhånden fundet flere spor af vikingernes kultbygninger, eksempelvis ved Tissø på Sjælland, Sorte Muld på Bornholm, Gudme på Fyn og Harreby tæt ved Ribe.