Glødebagte roer

Hvis du mangler et anderledes tilbehør, kan du prøve at bage roer eller andre hårde grøntsager som selleri i bålets eller grillens gløder. Det er simpelt, rustikt og giver en sød-røget smag til grøntsagerne.

Fremgangsmåde

Tilbered roerne i gløderne (ikke flammer) af et bål. Vend dem jævnligt, så de bages fra alle sider.

Roerne vil naturligt blive sorte udenpå, men det er også kun roernes indre, der skal spises. Lad roerne bage 45-90 min. alt efter størrelse. Stik i dem med en kniv for at mærke, om de er møre.

Skær roerne op, krydr med salt og evt. krydderurter. Servér med smør

Ingredienser

4 Personer
  • 4 mellemstore roer
  • Salt
  • Krydderurter som f.eks. timian
  • Smør

Prøv også at bage knoldselleri og andre hårde grøntsager i glødebålet eller i grillens gløder. Godt tilbehør til kødretter