Sommersjov for børn

Sommersjov for børn er et arrangement i sommerferiens uge 27 (2024).
Det er et to dages forløb, hvor børnene bliver en del af vikingetiden
og skal deltage i forskellige aktiviteter på Ribe VikingeCenter.

Sommersjov på Ribe VikingeCenter

I sommerferiens uge 27 (2024) kan børnene i to dage være med til forskellige aktiviteter på Ribe VikingeCenter. Arrangementet er for børn, der er nysgerrige på vikingerne og har lyst til udeaktiviteter i vores fantastiske vikingemiljøer.

Sommersjov er en rejse 1000 år tilbage i tiden, hvor børnene lander i Ripa, Danmarks første by. Her får de vikingekappe på, skal opleve stedet og være med til en række aktiviteter. Der bliver tid til at hilse på folk og fæ på vikingegården, høre om de gamle guder og besøge kirken. Vi skal træne med sværd og skjold som de store krigere, og vi skal sanke urter, bygge bål og lave mad sammen.

Målgruppe

Sommersjov er henvendt børn, der har afsluttet 3. klasse til og med børn, der går i 6. klasse.

Sommersjov gennemføres på dansk.

Tid og sted

Mandag 1. juli + tirsdag 2. juli. Begge dage kl. 09:30-15:00 (ingen overnatning).

Sommersjov foregår på Ribe VikingeCenter. Kl. 09:30 mødes vi på parkeringspladsen ved indgangen til Ribe VikingeCenter, Roagervej 129.

Deltagerpris

Prisen pr. barn er kr. 375 for begge dage inkl. sæsonkort til Ribe VikingeCenter, materialer og forplejning.

Deltagerprisen skal overføres til konto 3203 16798282. Mærk venligst indbetalingen: [deltagernavn] + Sommersjov.

Tilmelding

Tilmelding skal ske til Ribe VikingeCenter senest mandag 24. juni. Benyt venligst formularen nedenfor.

Der er plads til maks. 15 børn på holdet. Tilmelding foregår efter 'først til mølle'-princippet. Ved overtegning kan man lade sig skrive på venteliste, og hvis der er tilstrækkeligt med interesserede, vil vi oprette endnu et hold til onsdag-torsdag i samme uge.

Tilmeldingen er først endelig godkendt, når indbetalingen er modtaget.

Husk!

Praktisk påklædning: Vi skal være ude hele dagen, så medbring påklædning og fodtøj, der passer til vejret. Børnene låner vikingeovertøj af os, men man har sit eget tøj på under.

Madpakke: Der tages ikke hensyn til særlige allergener i menuen, så medbring egen madpakke som supplement. Det kan også være en god idé at medbringe lidt ekstra mad, hvis man er vant til at spise meget i løbet af dagen.

Spørgsmål

Kontakt Ribe VikingeCenter. Skriv til booking@ribevikingecenter.dk eller ring til os på tel. 75 411 611.