Skinke kogt i vin

Når man tilbereder skinken i rødvin, tager kødet en flot rød farve. Server f.eks. skinken med rodfrugter og hjemmerørt sennep.

Fremgangsmåde

Hæld vin, vand, mynte, sennepsfrø, salt og honning i en gryde. Bring det op til kogepunktet.

Læg kødet i gryden og lad det simre ca. 45 min. (kernetemperatur 75oC). Derefter
skal kødet hvile i væsken i 20 min

Ingredienser

4 Personer
  • 1 flaske (700ml) rødvin
  • Samme mængde (700ml) vand
  • 4 kviste mynte
  • 2 spsk sennepsfrø
  • 1 spsk salt
  • 2 store spsk honning
  • Ca. 1 kg skinke eller hamburgerryg