Øl og gær

2:4

Det er vinter. Juleøllet skal brygges, men så forsvinder den vigtigste ingrediens...

 

Vinteren står for døren på Hvidinggården ved Vadehavet år 980, og husfruen skal i gang med en af årets vigtigste opgaver: Brygning af gårdens velanskrevne juleøl. Men nogen har brudt ind i fadeburet og stjålet den vigtigste ingrediens...

I denne serie på fire episoder følger vi årets gang på en selvforsynende storgård i vikingetiden, hvor folk og fæ på godt og ondt lever i pagt med naturen. Oplev selv det rekonstruerede gårdanlæg på Ribe VikingeCenter, hvor filmen er optaget. Besøg også Vadehavet, der både er udnævnt til Nationalpark og Unesco Verdensarv.

Serien Fadeburet er skabt med støtte fra Region Syddanmark som en del af projekt "Vikingemad til alle tider. Fra fadebur til havegrill" samt "Vadehavet - Vikingernes hjem og spisekammer". Den er produceret af Ribe VikingeCenter i samarbejde med Malstrøm.