Grov mjødsennep

Grov mjødsennep

Det gode ved en hjemmerørt sennep er, at man kan krydre den præcis, som man ønsker. Skal den være sød, stærk, måske tilsættes ramsløg eller andre urter? Her har Frida valgt at tilsmage sin sennep med mjød.

6 spiseskefulde sennepsfrø
2 spiseskefulde valle (eller vineddike eller æbleeddike)
1-2 spiseskefulde mjød
½ teskefuld salt
1 spiseskefuld honning

Man kan vælge at riste sennepsfrøene inden man støder dem, og så opnår man en mere afrundet smag. Hvis man foretrækker en god stærk sennep, kan man bruge sennepsfrøene, som de er.

Kom sennepsfrøene i en morter og begynd at knuse dem. Tilsæt valle/eddike, salt, mjød og honning og fortsæt med at knuse og blande ingredienserne indtil du har den konsistens, du foretrækker. Nogle kan lide en grovkornet sennep, andre en finere sennep, og i så fald kan alle andre end vikingehusfruen f.eks. også anvende en blender til arbejdet. Smag til og justér med eventuelt med mere mjød.

Velbekomme!