Vikingernes råvarer

Hvad spiste vikingerne?

Langt de fleste vikinger var bønder og i høj grad selvforsynende, når det kom til madvarer. De, der ikke selv dyrkede deres al deres mad, som f.eks. handelsmanden, håndværkeren eller fiskeren, måtte handle eller bytte sig til det fornødne på markedet.

Husholdningernes udvalg af råvarer afhang bl.a. af geografi og økonomi, og derfor varierede kostsammensætningen fra egn til egn. I vikingetiden spiste man efter årstiden. Man sankede, høstede og jagede de madvarer, som det nære miljø tilbød. For at overleve vinterhalvåret, var det helt afgørende at planlægge husholdningen, gemme og konservere flest mulige råvarer.

Også i og omkring Ribe har arkæologerne udgravet møddinger og ildsteder, undersøgt dyreknogler og fiskeben, analyseret frø, pollen, planterester m.m. Derudover er også gjort fund af køkkenredskaber, som siger noget om tilberedningsmetoder. Hver gang arkæologerne graver, bliver vi klogere på vikingerne og herunder også deres madvaner.

Vikingernes råvarer

Listen over råvarer, som vikingerne havde adgang til, er lang og varieret. Den består af dyrkede afgrøder, vilde urter, bær og nødder, dyr og fisk, æg, mejeriprodukter m.m.

Se listen over vikingernes råvarer her.

Vikingetidens urter og bær ved Vadehavet

Ved Vadehavskysten her ved Ribe kunne vikingerne også sanke urter og bær, som var gode i madlavningen. Mange af dem havde - og har - endda medicinske egenskaber. Tag selv på tur ved Vadehavet og opdag de vilde skatte.

Se her en beskrivelse af nogle af Vadehavskystens urter og bær her.