Bløde og hårde oste
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan den første ost blev fremstillet eller opstod, men det er givetvis mange årtusinder siden, at de første mennesker satte tænder i dette mælkeprodukt. De første oste har formentlig været friske oste, som næppe har lagret i længere tid.
Mytologi, sagaer og arkæologi
Mælkeprodukter har spillet en stor rolle i Norden i vikingetiden. Dette beskrives i den nordiske mytologis skabelseshistorie, hvor der berettes om koen Audhumbla, der med sin mælk ernærede det første væsen, jætten Ymer.
I de islandske sagaer berettes også om ostefremstilling, og man har i nyeste tid i Island udgravet en tomt fra en brand, som blev anstiftet i år 1011. Under udgravningsarbejdet stødte arkæologer på et hvidt stof, som ved laboratorieundersøgelser viste sig at have en sammensætning svarende til skýr og surmælksost.
I Njals saga fortælles det, at kvinden Halgerd får sin træl Melkolf til at stjæle ost fra et fadebur og endvidere, at 'Mård lagde Skiverne i Formen, og Stykke passede til Stykke, saa de alle kunde se, at det var en hel Ost, Konerne havde faaet' (1). Samtidig omtales en Ostekiste: '.. og bad ham om, at maatte se Thorgerds Ostekiste'. Disse udsagn kunne tyde på, at der har været tale om 'faste' oste.
Ost er svær at påvise arkæologisk, men der er fundet keramik, som må have været anvendt til ostefremstilling. Hvornår man begyndte at kunne lave faste oste vides endnu ikke. Men der er ingen grund til at tro, at man ikke kendte til den faste gule ost i vikingetiden (osteløbe fra kalvemaver). Fra middelalderen ved vi, at de gamle oste var særlig eftertragtede og blev betegnet som særligt fine.
Dengang det var helt almindeligt at lave gammelost selv, blev osten sat til modning i en kasse eller ostekiste i fadeburet, som udelukkende blev brugt til gammelost.
-----------
(1) Njals saga, kap 49, ll 35-37