Seksradet byg
(Hordeum vulgare)
Ordet byg (bygg) er beslægtet med at bygge i betydningen at opdyrke, altså "det dyrkede korn". Byg er slet og ret en betegnelse for korn.
Seksradet byg er en af de ældste dyrkede kornarter i Danmark. Kerner og aftryk i potteskår viser, at seksradet byg var kendt i Danmark langt tilbage i oldtiden. Hos den seksradede byg sidder tre enblomstrede småaks ved hvert aksled. De modne kerner kommer således til at sidde i seks rækker i akset, deraf navnet seksradet.
Efter stenalderen blev det den fremherskende kornsort med den største udbredelse. Det var nøgen byg, der blev dyrket på markerne i det tidligste landbrug, først efter år 0 blev avnklædt byg almindelig. I vikingetiden blev seksradet avnklædt byg enerådende, efter at nøgen byg var forsvundet. Hos avnklædt byg sidder inderavnerne fast til kernens yderlag, så de kun vanskeligt kan rives fra dette.
Byg (vårsæd) var den mest almindeligt dyrkede sommerkornsort i vikingetiden. Den kan nøjes med en meget kort vækstperiode, som vi har i Danmark. Samtidig kan den give et godt udbytte, også på næringsfattigt jord. Byg egner sig ikke særlig godt til hævede brød og har derfor mest været brugt som gryn til grød samt malt (spiret byg) til brygning af øl.
Dværghvede
(Triticum compactum)
Ordet hvede (huete) kommer måske af ordet hvid (om melet).
Til forskel fra andre hvedearter har dværghvede nøgne kerner. Det vil sige, at avnerne kun omslutter kernerne løst, så disse let falder af. Småakset har tre til fire kerner. Dværghvede har et lille og tæt aks. Brødhvede (Triticum aestivum) ligner dværghvede meget, bortset fra at akset er lidt større og løsere, dog er det vanskeligt at skelne de to arter. Brød- eller dværghvede er en hvedeart, som blev dyrket siden agerbrugets indførelse. Dens betydning aftog i jernalderen. I modsætning til de andre hvedearter, anvendtes brød- eller dværghvede endnu af og til i vikingetiden.
Hvede kræver en temmelig høj gennemsnitstemperatur, om sommeren omkring 14 grader. Hveden foretrækker et tørt klima, med milde vintre, som i århundrene omkring år 0. Efter at klimaet i jernalderen blev koldere og mere fugtigt, blev denne kornsort fortrængt af rug. Hvedens bageegenskaber er fortræffelige på grund af dens høje glutenindhold.
Man kan godt sige, at rugen måske var den vigtigste kornsort i vikingetiden, men hveden var den festligste. Hvedebrød hørte gilderne og højtiderne til.
Rug
(Secale cereale)
Rug kommer af ordet ruge. Hvad det betyder, er uvist.
I jernalderen dukker rugen op og erstatter de gamle hvedearter. Der finder en omlægning af landbruget sted, samtidig bliver klimaet koldere, hvilket er gunstige forhold for rugen, idet den trives godt på vores nordlige breddegrader. Det er den eneste kornsort, som blev sået om efteråret. Rug vinder frem i vikingetiden, hvor den blev almindeligt dyrket. Den er langt mere robust end de andre kornarter over for både vinterkulde, fugtighed og tørke, og den kan dyrkes på sandet og mindre frugtbar jord.
Rug egner sig næsten kun til at lave rugbrød af. Rugbrød blev almindeligt i vikingetiden og spist i store mængder. Det var for den almindelige befolkning det daglige brød. Glutenindholdet i rug er ringere end hvedens.
Havre
(Avena sativa)
Ordet (hafri) er måske i slægt med (hafr = buk) nedsættende ord for "bukkefoder". Kilder omtaler, at havre blev anset som dyrefoder, men fund fra Norge og Sverige viser, at havre også har været anvendt i brød (tunnbröd). Ellers blev havre mest brugt til grød.
Fund af kerner og kerneaftryk i lerkar tyder på, at havren kom til Danmark i bronzealderen. Den fik ikke den store betydning i vikingetiden.
Havre er en topgræs med to til flerblomstrende nikkende småaks. Havren adskiller sig fra de tre andre kornsorter dels ved de hængende småaks og dels ved den udbredte top.
Øvrige dyrkede afgrøder på Ribe VikingeCenter
Glaskål
Grønkål
Gråærter
Hestebønner
Husmandskål
Hvidløg
Hvide gulerødder
Hør
Karse
Knoldselleri
Kommen
Koriander
Kvan
Kørvel
Kålrabi
Løg
Majroer
Melde
Merian
Pastinak
Peberrod
Persillerod
Porre
Ramsløg
Salvie
Sar
Sennep
Strandkål
Sæddodder
Timian
Hent her en liste over råvarer, der var tilgængelige i vikingetiden.