Rejsekost i vikingetiden
Med ordet rejsekost menes der fødevarer, som på forskellige måder kan transporteres og indtages på en rejse.
Transport af fødevarer kunne i vikingetiden foregå på følgende måder:
- gående med ransel
- ridende med saddeltasker eller flettede kurve
- transport på hestevogne
- skibe belæsset med kister, tønder, kurve, madtejner, lerkrukker, kande m.m.
En ransel er en poselignende beholder af skind eller hørlærred, hvori en vandrendes bagage (det kunne både være fødemidler og rejsetøj) indpakkes og sammensnøres. Som regel bæres en ransel på ryggen eller på en kæp over skulderen. Det var ikke så rart, hvis man havde en let ransel, for så ejede man ikke ret meget.
Sadeltasker er mindre tasker, vadsække, poser eller lignende, som er fastspændt på hver side af hestesadlen, bagved eller ved siden af den. Heri kunne rytteren medbringe sit rejsetøj og fødevarer.
En madtejne/brødæske er en æske til transport af mad, som er lavet af svær træspån eller birkebark, enten samlet med pløkker eller bundet sammen med læderstrimler. En tejne kan have et ovalt eller rundt korpus. De var ganske almindelige fra oldtiden frem til omkring år 1900. På rejser bragte man brødet med sig i en "bradkass" (brødkasse - tejne - eller kiste). Dette ord forekommer i 'Heimskringla' i beretningen om Hárekr ór Pjóttu's bortførelse. Fra vikingetiden er der fundet rester af madtejner på Lindholmhøje, i Hedeby, i skibsfundet fra Oseberg og Gokstad og i Yorvik.
Som rejsekost kunne følgende have været anvendt:
- Solæg med sennep
- Saltede sild
- Saltet, tørret eller røget kød
- Kedelorme
Både æg, fisk og kød har kunnet holde sig i længere tid ved at blive konserveret med salt. Derfor var denne form for bevaring af fødevarer god, når man skulle på en kortere eller længere rejse.
Som forrådsbrød egner fladt, ugæret brød sig frem for ovnbagt brød. De flade, tørrede brød kan gemmes i måneder. Som rejsekost egnede det tørre brød sig også godt.
Beskøjtere
Tyndbrød/knækbrød
Rugbrød
Smør, ost
Honning
Friske eller tørrede frugter
Nødder
Øl
Valle
Nu skal man ikke tro, at alt på vikingerejserne var fryd og gammen med hensyn til mad. I Sturlunga saga berettes, at kong Magnús sejlede ned langs Norges kyst og Sturla Pórdarson var med på hans skib. Sturla fortalte sagaer om aftenen efter maden, så de må have spist nogen tid, inden de gik til hvile. Sagaen fortæller, at da de om aftenen tog maden frem, sad Sturla og foretog sig intet. Han havde ingen mad, og ingen bød ham på mad. Fortællingen /sagaen optog hans tanker, og sulten blev glemt.
'Det har Saga og Kvad ofte gjort mangen en mørk Aften senere, naar Sulten bankede paa Døren og Folkesjælen og Tankerne ligesom forlod Legeme, Tid og Sted, søgte til Fortidsminder og gamle Dage og var slet ikke hjemme'.
Beskøjtere
Røget svinekød
Løg
Valle
Lidt salt
Bygmel
Groft hvedemel
Røget kød skæres i tern og steges i en jerngryde eller på en pande, heri kommes løgtern, som brunes let. Det hele kommes op i et æltetrug sammen med valle, lidt salt, bygmel og groft hvedemel. Dejen formes til boller, som gøres flade og steges på en tør jernpande, til de er helt tørre og hårde.
Disse tørre brød kunne opbevares i længere tid, og samtidig indeholder de vitaminer og mineraler samt fedtstoffer. Den syrlige valle har en konserverende virkning. Brødet er et nærende og mættende fladbrød. Brød, som er uhævet og ugæret, blev lavet af Dejkonen. Det var kvindearbejde at lave brøddejen og arbejdet var ringeagtet, mest fordi det medførte tilsnavsning fra melet.
Bidesild og beskøjtere (hårdt skibsbrød) hører sammen. Ordet BESKØJTERE stammer fra det hollandske ord Beschuit, det samme ord som Biskuit - tvebak eller kiks.
Ordet beskøjter findes i sangen:
'Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt;
beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt,
hej, komfaldera, hurra!
de glider ned så småt'.
Beskøjtere kunne være så hårde, at det var bedst at bløde det op i øl eller mælk, inden man spiste det, for ikke at knække tandstumperne. Disse brød er nærende og mættende.
Saltet og tørret lammekølle
Lammekøllerne nedsaltes ved efterårsslagtningen og skal ligge et koldt og tørt sted indtil foråret, hvor det bliver mere tørt vejr.
Så tages køllerne op og skylles af for det meste salt. Derefter hænges de til tørre et luftigt og skyggefuldt sted, indtil de er helt tørre. De skal hænge, så der ikke kan komme katte og lignende dyr og spise af dem.
Når der begynder at komme fluer i luften, er det bedst at hænge køllerne ind i et fadebur eller et andet godt sted. Så kan de holde sig i rigtig lang tid. Denne form for konservering af kød er velegnet som rejsekost, men husk skiverne skal skæres meget tynde, ellers er de svære at tygge.
Ribe VikingeCenters projekt 'Nordiske råvarer i vikingekøkkenet' gennemføres i sæson 2012 med støtte fra Region Syddanmark.