Kålrabimos og kogt flæsk
Kålrabi
Saltet eller røget flæsk
Salt
Sennep
Kålrabierne skylles, skrælles og skæres i mindre stykker.
Det uvandede, saltede flæsk eller røget flæsk koges et stykke tid i vandet, før kålrabistykkerne kommes i. Når flæsket er mørt tages det op. Flæskevandet hældes op i en krukke, idet det skal bruges senere.
De kogte kålrabistykker moses, og gøres til en lind grød ved hjælp af noget af kogevandet og dens fedt. Mosen smages til med lidt salt.
Kålrabimosen serveres til det kogte flæsk. Der spises godt med sennep og rugbrød til.
Brødæggekage
5 æg
½ kande komælk
10 skefulde mel
Daggammelt brød (ikke rugbrød)
Smør til stegning
Frugtkompot
Brødet skæres i skiver og dyppes i mælken. Smørret smeltes, og brødet lægges på panden, så det dækker hele bunden. Brødene steges på begge sider, til de er gyldne.
Der røres en dej af resten af mælken, æggene og melet. Dejen hældes over brødene, og æggekagen steges ved svag varme, til den er stivnet og gylden.
Brødæggekagen serveres med frugtkompot af årstidens frugter.
Bladpølse
150 g knækkede byggryn
1 kande komælk
Lidt salt
Kålblade
Smør
Lindebast
Der koges en grød af byggryn, mælk og salt.
Kålbladene skylles og koges, så de er næsten møre. En stor klat af grøden lægges på hvert blad. Bladene foldes sammen om grøden og vikles om med lindebast.
Bladpølserne koges i letsaltet vand i nogle minutter, tages op og serveres varme med smeltet smør.
Brasegrød
En rest byggrød
3 æg
3 skefulde hvedemel
Æg og mel kommes i resten af byggrøden fra dagen før. Det hele røres sammen, til grøden bliver en lidt fast dej.
Med en ske lægges dejen på en pande med smeltet smør. Grødklatterne brases på begge sider, til de er gyldne.
Der spises årstidens frugt til, f.eks. blåbær- eller hybenkompot.
Kålsuppe på røget flæsk
Løg
Gulerødder
Persillerødder
Kålblade
Salt
Røget flæsk
Kog det røgede flæk i rigeligt med vand, til det er mørt. Tag det op af kogevandet.
Rens løgene, gulerødderne og persillerødderne og skær dem i små stykker. De kommes i kogevandet og koger heri, til de er næsten møre. Kålbladene skylles og hakkes fint. De kommes også i suppen og koger med til det hele er mørt. Suppen smages til med salt.
Kålsuppen serveres med det kogte røgede flæsk, sennep og groft brød til.
Havekål er betegnelsen for en hel del kåltyper. Alle kåltyper stammer fra den vilde kål Brassica oleracea L. Havekål er påvist arkæologisk fra vikingetiden - Fyrkat. Den ældste betegnelse for madurt-haven på oldnordisk er Kálgardr, "Kålgård". Betegnelsen bruges endnu nogle steder i Jylland. Kål indeholder en masse mineraler og har været en vigtig næringskilde om efteråret og vinteren, idet den kan overvintre.
Løg har vikingerne avlet og spist. Sandsynligvis har de også benyttet de vilde arter. Om det var kepaløg (Alliumk cepa L.) eller skalotteløg (Allium ascalonicum L.), de dyrkede, ved vi ikke. For kepaløgs vedkommende er der tale om enkeltløg i modsætning til skalotteløg, hvor flere løg er samlet i samme yderskal. Løg er en af de grønsager, som kan tørres og opbevares vinteren igennem.
1 kande = ca. 1 liter
1 kop = ca. 150 ml
1 skefuld = 1 spiseske
Ribe VikingeCenters projekt 'Nordiske råvarer i vikingekøkkenet' gennemføres i sæson 2012 med støtte fra Region Syddanmark.