Vikingernes tro

Vikingernes tro 25.-29. juni 2018

Åbent kl. 11:00-17:00

Der blæser nye vinde i Ripa. Troen på Hvide Krist er nået til byen, og kongen har givet biskop Ansgar tilladelse til at bygge en kirke.

Vikingerne har allerede stiftet bekendtskab med den nye tro på deres togter og gennem tilrejsende købmænd, der i nogle tilfælde slet ikke vil handle med hedninge. Nogle af indbyggerne i Ripa har derfor ladet sig døbe, mens andre stadig holder fast i de gamle guder. Samtidig kan man på markedspladsen møde sølvsmeden, som forstår at holde sig neutral og gøre forretning med begge parter. Han tilbyder nemlig både thorshamre og kristne kors alt efter, hvad kunden efterspørger.

I denne uge kan du møde vølven i huset ved mosen og offerpladsen. Hun har de bedste forbindelser til guderne, læser runer og kender alt til urternes egenskaber. På den anden side af åen møder du repræsentanter for den nye tro og kan besøge deres kirke.

Program 25.-29. juni 2018

11:00-16:45: Prøv bueskydning*, at slå din egen Ripa-mønt* og at snitte*.
11:00-16:45:
Prøv selv: Slå træsøm og bind knob, prøv en vikingekappe og en krigerhjelm på, dyst mod hinanden i vikingelege, prøv kræfter med krigerøvelserne og find på din egen leg på den mytologiske legeplads.
11:30-13:30: Træk en rune og få et godt råd hos vølven.
12:00: Gøglerforestilling.
12:30-14:00: Mød den nye tros folk.
13:00: Krigertræning for børn (7-13 år).
14:00: Vølvens urter (DK+UK). Hvis du vil vide mere om de urter, vølgen bruger, og hvad de er gode for.
14:00-16:00: Prøv at bage et fladbrød i Tinghuset.
14:30: Rollespil. Et møde mellem de gamle skikke og den nye tro.
15:00: Falkonershow.
15:30: Gøglerforestilling.
16:00: Oplev Ansgar Kirke.

 

*Bueskydning, møntslagning og snitteaktivitet koster DKK 25 pr. aktivitet. Køb et aktivitetskort til de tre aktiviteter ved indgangen og spar 33%. Læs mere her.

 

Der tages forbehold for ændringer.