Et knudepunkt
Stednavnet Ribe dukker første gang op i Ansgars levnedsbeskrivelse, nedskrevet o. 870, men vi ved, at bebyggelsen da var mere end 150 år gammel. Mod vest var Ribe naturligt afgrænset af åen, og i første halvdel af 800-årene blev en 2-3 m bred grøft og en lav vold i en halvcirkel mod øst anlagt. Det har været en symbolsk markering af, at indenfor voldene gjaldt byens love, rettigheder og pligter. Nogen forsvarsmæssig betydning havde volden ikke på dette tidspunkt, men i sidste halvdel af 900-årene blev det tilsyneladende nødvendigt at befæste Ribe, og bygrøften blev udbygget til en regulær voldgrav.
Ribes placering er ikke tilfældig. Byen ligger præcist dér, hvor den oldgamle vestjyske hovedfærdselsåre på land krydser Ribe Å og Tved Å. Derudover kunne man fra havet sejle op ad åen og helt ind til byen. Ribe ligger på kanten til marsken, men også tilpas langt inde i landet, hvor risikoen for stormflod og oversvømmelse er knap så faretruende.
Rekonstruktion på Ribe VikingeCenter
Når du går gennem Ribe VikingeCenters rekonstruktion af dele af Ribe By år 825, kan du danne dig et billede af, hvorledes hustyper, gadeforløb m.v. så ud dengang. Plankevejene har f.eks. været nødvendige af hensyn til fremkommeligheden, idet det lynhurtigt ellers ville blive et søle med den store trafik, der har været.
Ribe VikingeCenter har rekonstrueret otte byhuse, som er fundet to forskellige steder i Ribe. De tre huse mod nord er tre forskellige udgaver af et hus fundet i Tvedgade. De er opført efter samme konstruktion, men med forskellig tagdækning. De fem huse mod syd er fundet øst for banegården i Ribe. Disse huse er placeret nøjagtigt i forhold til hinanden, som de lå i vikingetiden. Tætheden fortæller os, at vi er i et byområde, og derudover er der ikke tegn på, at der var deciderede stalde i husene. Arkæologerne har fundet langt flere rester af håndværksproduktion og importerede genstande i og omkring husene, end man normalt finder i andre vikingelandsbyer. Det indikerer, at der i byen var professionelle håndværkere, der for en stor del kunne ernære sig ved deres håndværk alene.
Nye brudstykker af historien dukker op hver gang, der i den moderne by graves ud til kældre, rørlægning o.l., men de arkæologiske udgravninger besværliggøres af de nuværende bygninger.
Tinghuset
Øst for banegården i Ribe har arkæologerne fundet spor af et langt hus med let buede, lerklinede vægge og stråtag. Husets størrelse antyder, at det kan have tilhørt en stormand. Måske var det bolig for den øvrighedsperson, der konstrollerede den nærliggende markedsplads. Huset er indrettet med en soveafdeling, et portrum, en stor hal samt en køkkenafdeling bestående af to rum, der kan indikere en stor husholdning.
På Ribe VikingeCenter kalder vi huset for Tinghuset, om end der ikke kendes til kilder om tinghuse i vikingetiden, som det ellers er tilfældet med tingsteder.
Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt. Ting-forsamlingerne kan ses som det spæde forsøg på at indføre et folkestyre, der skulle sikre, at stridigheder ikke blev afgjort ved blodfejder og vold alene. Skandinaverne tog dette system med sig, når de etablerede sig rundt omkring i Nordeuropa. Den dag i dag kan man identificere mange af disse bosættelser ved stednavne, der begynder med -ting, -tin, -thing, -ding eller -fing, som er bevis for en fælles nordisk kulturarv. Eksempelvis kan nævnes Gulating (Norge), Tingwalla (Sverige), Thingvellir (Island), Tinganes (Færøerne), Thingwall (Shetland og Orkney), Dingwall og Tinwald (Skotland), Tynwald (Isle of Man) og Fingay Hill (England).
Tinghusets mure er dekoreret med et 20 m langt kalkmaleri. Læs mere om det her.
Deltag i aktiviteterne
I Ripa By, år 825 kan du deltage i mange forskellige prøv-selv aktiviteter. I snittehuset kan du f.eks. prøve at arbejde ved snittebænken, og i Tinghuset må du prøve en vikingekappe på og male mel, eller måske har du lyst til at lære vikingernes sjove lege og brætspil. Hold øje med aktivitetskalenderen, hvor særarrangementerne annonceres.