Billetter til Ribe VikingeCenter

15.01.2024

Køb billet ved indgangen

Som altid kan man købe sin billet ved indgangen til Ribe VikingeCenter, og vi forsikrer, at der er billetter til alle. Der er ingen kapacitetsbegrænsning.

Vi opfordrer større grupper til at kontakte os og på forhånd melde deres besøg. Vi kan så have billetter og information klar til når gruppen ankommer, og indgangen vil forløbe hurtigere.

Information om billetpriser etc.

Betalingsmidler

Ved billetsalget og i vores museumsbutik kan man betale med kort, MobilePay og kontanter (DKK og EUR). Det samme gælder i Café VILD.

Hvis man ønsker at købe noget hos vikingerne f.eks. når der er Internationalt Vikingemarked, skal man være opmærksom på følgende:

  • Danske vikinge-reenactors modtager kontanter og ofte også MobilePay.
  • Udenlandske vikinge-reenactors modtager kun kontanter (DKK og EUR).
  • Man kan ikke betale med kort ved Vikinge-reenactors.
  • Pga. internationale sikkerhedsforanstaltninger er det kun muligt at hæve penge (eller hæve over købsbeløbet) på et kort udstedt i udlandet i pengeautomater. De findes i Ribe ca. 2 km fra Centret.

Ny webshop på vej

I øjeblikket udvikles et nyt website med online billetsalg til Ribe VikingeCenter. Det betyder, at man for nu ikke kan købe sin billet på forhånd, men det er heller ikke nødvendigt. 

Vi sælger billetter ved indgangen!