Hverdagsmad

Til bords med fedtegrever, finker og fårehoveder

Mættende hverdagsmad

Normalt var der ikke nogen, der sultede i vikingetiden, for naturen er nemlig et rigt og gavmildt spisekammer, som vikingerne benyttede sig af.

Grød og vælling hørte med til vikingernes hverdagskost, både for den fattige og den rige.

Grød og søbemad blev serveret af store, fælles grødfade, som stod midt på bordet. Så langede hver enkelte til fadet med sin ske.

I Rigs vandring står der om guden Heimdals besøg i den nederste samfundsklasse i Norge i vikingetiden, at 'Da tog Oldemor urent brød, klumpet, klistret, klægt af avner, bar saa maden ind midt paa skiven, søbe i skaalen satte hun frem, med kogt kalv kræsed hun'. (Martin Larsen) 

Knastefedt

Spæk fra gris
Hakket løg
Salt

Sværen skæres af spækket. Spækket skæres i små tern, som svitses af i en gryde. Kom evt. en lille sjat vand ved, så det ikke brænder på. Der røres ofte i gryden. Når fedtet er smeltet, kommes de snittede løgstykker i og steger med, til de er møre. Knastefedtet smages til med salt og hældes i en lerkrukke og stivner heri.

Denne slags fedt kaldes knastefedt, fordi fedtegreverne sies fra.

Det var en nødvendighed for vikingerne at indtage fedt. Både for at kunne have energi til hårdt fysisk arbejde og for at holde varmen.

Finker

De dele af lam/får eller grise, der ikke egnede sig til nedsaltning efter slagtningen, skulle anvendes forholdsvis hurtigt. Det var blandt andet blod til blodpandekager/blodpølser og indmad, som kunne laves til finker. Derfor er finker en ret, som er typisk for slagtetiden. Retten består af kogt, hakket indmad og fedtegrever. Fedtegrever er de brunede bindevævsrester, der bliver tilbage, når man smelter dyrisk fedt.

Indmad, f.eks. lever, hjerter, nyrer
Vand
Salt
Løg
Timian
Fedtflomme
2 løg
2 æbler
Hvedemel
Salt

Indmaden fra lam/får eller grise renses og skylles godt. Det kommes i en gryde med letsaltet vand, så det lige dækker. Det bringes i kog sammen med løg, æbler og godt med timian. Lad det koge et par timer, indtil det er mørt. Husk, at skumme suppen godt. Derefter stilles det til afkøling.

Imens skæres fedtflommen i mindre stykker og smeltes langsomt af i en gryde. Fedtegreverne tages op, og det meste af fedtet gemmes til andet brug.

Den kogte indmad tages op af kogevandet og hakkes fint med en kniv.

Noget af fedtet smeltes og røres sammen med lidt hvedemel. Kogevandet fra indmaden tilsættes lidt efter lidt, så det bliver en lidt tyk sovs.

Det hakkede kød og fedtegreverne kommes i sovsen. Det hele varmes op og smages til med salt. Finkerne serveres med bart rugbrød til.

Søbekål med flæsk

1 stykke røget flæsk
2 kander vand
2 løg
Kål
2 kopper byggryn
Salt

Det røgede flæsk sættes over ilden i en gryde med 2 kander koldt vand. Når det koger, skummes det godt og koger yderligere i en time, til det er mørt. Flæsket tages op af suppen.

Suppen, de hakkede løg og byggryn sættes over ilden og koger, til byggrynene er kogt godt ud. Suppen må ikke blive for tyk, så tilsættes lidt mere vand.

Kålen skyldes grundigt og hakkes fint. Den tilsættes og koger med i cirka en halv time. Suppen smages til med salt.

Flæsket skæres i stykker og serveres til sammen med rugbrød

Ordet "søbe" kommer af det oldnordiske ord súpa, som betyder at drikke eller indtage føde. Man søbede kålsuppe af en mindre skål uden brug af en ske.

I de gamle norske love fastsættes der straffe for "At gå ind i anden mands have og stjæle kål, kvan eller løg". Kålen er en af de ældste køkkenurter, vi kender, og den har siden vikingetiden været dyrket i kålgårdene. Navnet kål var datiden betegnelsen for alt spiseligt grønt. Kål er en meget næringsrig plante med højt indhold af C-vitaminer, og var derfor god imod den frygtede sygdom skørbug. Den ældste form for havekål var bladkål (en slags grønkål). Bladkål kan stå ude om vinteren i en længere periode, selv i frostvejr.

Kogte fårehoveder

Efter at hovederne er skyllet godt, kommes de i en gryde, hvor de koges i rigeligt med vand tilsat en del salt i mindst 1½ time. Efter kogningen pilles skindet af. Det er kæberne, som er en lækkerbisken.

Fårehovederne serveres med kogte kålrabi eller majroer og groft brød til.

Bygvandgrød med æblekompot

1,5 kande vand
3,5 kop byggryn
Salt

Grynene drysses i det kogende vand under omrøring, og der røres stadig, til grøden er i kog. Herefter koger grøden videre ved svag varme. Der tilsættes salt lige inden den er færdigkogt.

Kan serveres med for eksempel æblekompot:

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i mindre stykker. Derefter kommes de i en lerkrukke med ganske lidt vand i bunden og koges, til de er let udkogte. Kompotten smages til med honning.

Man spiste sandsynligvis grød af samme fad. Grød var hævet over alle forbud. Det var brødet ikke. I en af de gamle norske love står der: "Grød må man lave, hvad enten det er søgnt eller helligt. Den er så hellig, at ingen skal erlægge bøde for det".

Ikke alle har yndet grød lige meget, ellers havde man næppe fundet på et øgenavn som grødtud eller bygvom.

Kogte salt sild

Da sild er letfordærvelige, bør de konserveres lige efter fangsten.

5 kg høstsild, som er de bedste
1 - 1,5 kg salt

Hovederne skæres af sildene og de renses for indvolde. Nogle få sild skal forblive med indhold, for at modningen fremskyndes.

I en trætønde lægges der først et lag groft salt, herpå et lag sild. Sildene lægges skiftevis med hoved og hale mod hinanden. Igen et lag salt, så det næste lag sild, der lægges på tværs. Sådan fortsættes til tønden er fyldt, og der sluttes af med et lag salt. Til sidst lægges der et pres på sildene, som derefter skal stå koldt i længere tid.

Som man siger på Lolland: Man skal have galvaniserede rør som spiserør for at kunne klare de salte sild. For de indfødte smager det rigtig godt, men er nok ikke en delikatesse for nybegyndere. Lugten kan også skræmme folk væk. Til gengæld giver det en naturlig tørst.

Inden sildene skal bruges, udvandes de en halv dag afhængig af, hvor salte de skal være. Derefter kommes de i rigeligt med koldt vand i en gryde og varmes langsomt op, men vandet må ikke koge. Sildene er færdige, når halerne ved et ryk let slipper.

Skindet fjernes, og man vipper kødet ud til siderne, så benene bliver siddende på ryggen. Så vendes silden og det samme gentages.

Der spises rugbrød med fedt til og drikkes godt med øl til.

1 kande = ca. 1 liter
1 kop = ca. 150 ml
1 skefuld = 1 spiseske

Ribe VikingeCenters projekt 'Nordiske råvarer i vikingekøkkenet' gennemføres i sæson 2012 med støtte fra Region Syddanmark