Find vej

Syd for Ribe, Danmarks ældste by

Ribe VikingeCenter ligger 2 km syd for Ribe.

Hvis du er i bil og kommer ad rute 11 fra syd (Tønder), skal du dreje fra mod Lustrup ad Roagervej i den første rundkørsel ved Ribe. Følg herefter skiltene.

Kommer du ad rute 11 fra nord (Esbjerg/Kolding), er det i den fjerde rundkørsel du skal dreje fra mod Lustrup.

Hvis du kommer fra sydøst (Haderslev/Aabenraa/Flensburg), kører du ad rute 24 gennem Damhus. I den første rundkørsel derefter, skal du dreje fra ad Haulundvej. Følg herefter skiltene.

Med tog eller bus

Planlæg din tur til Ribe med tog eller bus på www.rejseplanen.dk

Bus rute 417 kører på skoledage mellem Ribe og Ribe VikingeCenter. Køreplanen findes på www.sydtrafik.dk

På cykel

Endelig er det naturligvis også muligt at cykle de to kilometer fra Ribe til Ribe VikingeCenter. Cykler kan lejes hos Danhostel Ribe, www.danhostel-ribe.dk