Markedspladsen år 710

Det oprindelige Ribe

Et virvar af liv, lyde og lugte

Markedspladsen, som engang vil blive kaldt Ribe, summer af liv. Håndværkere og købmænd kommer tilrejsende fra hele Norden og fra fjerne lande som Gotland og England, Frankerriget, Spanien og Byzans. De handlende lejer en lille parcel af en af kongens embedsmænd. Herfra kan de sælge deres produkter og evt. også fremstille dem. Til gengæld er de garanteret kongens beskyttelse, da ingen får lov at stjæle, røve eller udøve vold på området. Over hele pladsen ligger en fortættet atmosfære af liv.

Vær med til Danmarks flotteste og mest autentiske vikingemarked på Ribe VikingeCenter. Det finder sted hvert år den første uge i maj

Lyden af tunge hammerslag blander sig med råb fra fiskekoner, brødsælgere og gøglere. Her lugter af stegefedt, honning, eksotiske krydderier - og af komøg, pis og slagte-affald. Drengen holder fastere om sin læderpung med ravklumperne, som han har samlet i vinter - så dukker han ind i den brogede mængde af markedsgæster, håndværkere og købmænd.

Rekonstruktionen på Ribe VikingeCenter

Den gade langs Ribe Å, som i dag hedder Sct. Nicolaj Gade, var fra ca. 705 til 850 e. Kr. hovedgaden i en 65 m. bred og mere end 200 m. lang handelsplads. Den delvist plankebelagte gade var på begge sider omkranset af 70-80 indhegnede parceller, hvor håndværkere og handlende havde opslået deres boder, sandsynligvis mod at betale en eller anden form for afgift.

Det er således ca. en femtedel af den oprindelige markedsplads, som er rekonstrueret på Ribe VikingeCenter. Fra markedspladsens tidlige periode er der ikke fundet spor efter permanent bebyggelse, så vi må forestille os, at den kun har været i brug en del af året. De handlende har antagelig overnattet på deres skibe, i små midlertidige hytter eller i telte.

Håndværk, handel og sølvmønter

Arkæologer har fundet værkstedsaffald fra arbejde med tekstil og læder, horn, ben, glas, rav, bronzestøbning m.m. Også en mængde importerede varer er blevet fundet på markedspladsen: skår fra drikkeglas, hvæssesten, kværnstene, hvalben, bjergkrystal, smykker og keramik. Efterladt gødning viser, at der er blevet handlet med kvæg, og vi må også forestille os en livlig omsætning af letforgængelige produkter som træ- og barkgenstande, pelsvarer, brød, mel, fisk, salt o.l. Man har antagelig i høj grad byttet varer og tjenester; men betalingsmidlet kunne også være små sølvmønter, sceattas. Fra de dukker op omkring år 720 og til brugen ophører ca. 80 år senere, er der fundet flere end 150 af disse mønter spredt på markedspladsen. I de omkringliggende landsbyer er samme mønttype kun fundet et enkelt sted, hvilket tyder på, at de har været tæt knyttet til handelen på markedspladsen i Ribe.